Korinterbrevene 6-19 og 20:

Ved I ikke at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er I jer, og som I har fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv?

I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme.

Ikke for min skyld

Ikke for din skyld,

Men for Guds skyld.

Vi gør alle rent i vores hjem. Pudser vores vinduer så vi kan se ud, og holder ukrudtet væk i haven.

Hvor mange gør rent i sindet, rydder op og luger ukrudtet væk i tankerne?

Vi reder alle seng og ryster puder og dyner.

Hvor mange lever efter princippet, du ligger som du reder?

Ligger du dårligt, må du lave om på det- og bede Gud om hjælp.

Prinsessen på ærten klagede sig og lagde mange madrasser oven på ærten, men den blev ved med at plage hende og forstyrre hendes nattesøvn.

Først da den lille ært blev fjernet, fik hun fred til at hvile.

Vi må finde vores ærte/smerte og få den til at gro med konstruktivitet – i god nærende jord, og med pleje og omsorg, men sådan som en ært skal gro.

Smerten forsvinder, når vi sætter os fri, - overgiver os til bare at være for at Gud kan virke i os og fuldføre sin plan med os.

Hvordan overgiver jeg mig?

Hvordan renser jeg mig?

Hjertebønnen har været en fantastisk hjælp for mig. Jeg har i perioder af mit liv bedt den i søvne, for at holde angsten og sorgen væk.

Herre Jesus Kristus forbarm dig over os.  Eller Kyrie Eleysion.

Den har form som mit åndedræt – jeg trækker vejret ind, medens jeg siger Herre Jesus Kristus og ånder ud, medens jeg siger forbarm dig over os/mig. Jeg bliver ved, til jeg får fred i kroppen og i hovedet. Somme tider er mit åndedrag hjertebønnen- dag ud og dag ind og freden sænker sig i alle mine celler, og jeg føler det som små lys tændes i dem alle og stråler ud omkring mig.

Det er væsentlig at have focus på at udåndingen er mindst ligeså stor som indåndingen, både for at få tømt lungerne og sindet, men også for at holde saltballancen i kroppen.

Vi udånder co2, som er en syre det er vigtigt at få ud af kroppen, inden vi fylder lungerne igen, ellers sker der en forskydning af saltballancen i kroppens væsker.

Inden du begynder at tømme dit sind/dine lunger, er det vigtigt du har besluttet dig for, hvad det er, du gerne vil fylde ind i din krop i indåndingen.

Jeg tænker altid på lignelsen om den onde ånd, som blev drevet ud og derefter fløj ud og kaldte på syv andre onde ånder for at fortælle, at der nu var et tomt og rent hus at flytte ind i.

Altså lav en byttehandel. Ånd egoet ud og sig ja til Helligånden i indåndingen.

Du kan begynde med at tømme snavs og mørke ud og fylde op med lys og kærlighed, så der er gjort klar til at huse Helligånden.

Dit legeme er et Tempel for Helligånden

For at få størst mulig glæde af kroppen og mindst mulig slid på den, skal vi lære/være opmærksomme på, at udnytte tyngdekraften.

Sådan som Gud skabte mennesket og Jorden, skabte han også forskellige fysiske og kemiske love, som holder styr på energien i hele Universet.

Musklerne styres af tanken og af øjeblikkets ubevidste behov for at udføre det, vi er i færd med og af reflekser.

Musklerne er hæftet på knoglerne, som er ophængt i led. Bevægeapparatet er nøje dimensioneret, så det kraftoverførelsesmæssigt overholder naturlovene, hvorved vi opnår den mest optimale udnyttelse af energien med mindst muligt slid.

Gud ved, hvad han gør, og der er ikke noget i vores krop, der er skabt upåagtet.

Når vi lytter og føler efter, kan vi mærke, hvordan vi skal bruge kroppen, så vi får den bedste udnyttelse af de ressourcer, vi har fået stillet til rådighed, og derved pålægger kroppen mindst slid.

Det er vigtigt at blive ven med sin krop. At føle kroppen smiler ved at blive brugt og derved fylder ejeren af kroppen med glæde og velbehag.

Ordsp. 17:22

Glad hjerte er godt for legemet –

Nedslået sind suger marv og ben.

Den vigtigste indgang til brug af kroppen er at glæde sig over, at man har fået det fantastiske apparat at handle og arbejde med og glæde sig over den opgave man skal i gang med.

Hvordan du kan styrke dit immunforsvar og glæden ved livet.

 Starte med at finde ud af, hvad din drøm om livet er, leve den ud og være taknemmelig for det, du har
• Gå i seng til tiden og få 8-9 timers god søvn hver nat
• Indånde livskraft og vitalitet i kroppen
• Drikke rigeligt med vand for at holde kroppen hydreret
• Spise en kost, fyldt med liv, idet der skal liv til at give liv – som økologisk kød, fisk, frugt, grøntsager etc.
• Bevæge din krop
• Nyde livet og holde en sund livsstil

Simpelt, ikke!

Gør det 80 % af tiden, og du kan se frem til et langt og lykkeligt liv.

KROPSBEVIDSTHED

Kroppen er den fysiske indikator for, hvordan sindet og sjælen har det.

Vi består af en fysisk, en følelsesmæssig, en mental intellektuel og en mental kreativ og en spirituel bevidsthed, som alle er påvirkede af hinanden, nøjagtig som de 5 sanser påvirker hinanden indbyrdes og udløser den sjette sans. Kan vi synkronisere de forskellige bevidstheder formoder jeg også, der udløses en overordnet bevidsthed, og at det er denne bevidsthed vores indre længsel går på. Gudsbevidstheden. Den tilstand hvori vi kan høre Helligånden tale til os. Helligånden er vores forsvarer, vores trøster, vores vejleder/underviser, vores hjælper og vores talsmand.

Sandheden synes ikke altid at være den samme på de enkelte bevidsthedsplaner, men rummer alligevel hinandens sandheder.

Hvis noget lugter godt, har vi een oplevelse af det. Hvis det både lugter godt og smager godt og ser godt ud, udvides vores oplevelse. Hvis vi også får smagsindtryk og føleindtryk af tingen, kender vi den helt til bunds og har måske helt ændret vores første opfattelse af tingen. Vores oplevelse er fyldestgørende og gør os i stand til ikke blot at vurdere genstanden ud fra vores erindring om lignende genstande, som havde det udseende og hvor vi så konkluderer, at det derfor også har samme smag og lugt o.s.v. Vi får Guds sande version.

Communis betyder fælles.

Communicare betyder gøre fælles- fælles mening.

På dansk- at meddele- forklare- bekendtgøre.

Den danske fortolkning lyder for mig som eenvejskommunikation, men skulle gerne være en fælles oplevelse. Ordet kommune kommer også derfra.

Vi kommunikerer ved at tale, skrive, synge. Ved kropssprog og påklædning, ved kunstnerisk udfoldelse, som at male, tegne, moddelere,komponere/spille musik, danse og lave teate

Vi har alle vores måde, vi er bedst til at udtrykke os på, og vi opfatter alle med vores sanser, selvom nogle prioriterer én af de 5 sanser: lugt, smag, følelse, syn, hørelse. 

Som mennesker er vi almindeligvis mest opmærksomme på, hvad synet og hørelsen fortæller os, når vi kommunikerer indbyrdes.

Når vi oplever natur og mennesker tillader vi også de andre sanser at komme til udtryk, som generelt opfattes som værende mere primitive.

Inden vi havde postvæsen og telefon, tv og radio, måtte vi kommunikere med røgsignaler, jungletrommer og telepati, som kræver megen tillid til modtagerens evne til at opfatte.

Selvom vi har de samme ord at udtrykke os med, er det slet ikke sikkert, det er de samme associationer, der dannes i modtagernes bevidsthed. Derfor taler vi ofte forbi hinanden og ofte konkluderer vi og brygger videre på det formidlede ud fra de erfaringer vi har om lignende historier og beskeder.

Ordet FAR kan fremkalde vidt forskellige minder om autoritet eller kærlighed eller klø eller angst eller om vores Himmelske Far, som bare elsker os som vi er.

Ordet BIL kan give association om statussymbol, transportmiddel, forureningskilde osv.

Ordet FRELST betyder fri hals, dvs det AT FÅ SAGT, HVAD DER LIGGER ÉN PÅ SINDE, ÆRLIGT OG OPRIGTIGT.

Ikke tale efter munden eller for at opnå noget forudberegnet.

Når det der bliver sagt kommer ærligt fra hjertet, træder de andre sansers vurdering til og hjælper med at tolke det sande budskab.

D.v.s at kropssproget fortæller den samme historie, som ordene. Stemmens klang er fri og harmonisk og personens lugt er krydret og frisk.

Det kræver øvelse og oprydning i gamle mønstre, frimodigt at sige tingene lige ud.

De fleste af os er opvokset med underforståede bemærkninger, uudtalte ønsker og sarkasme, ledende spørgsmål og sjældent med helt ærlig snak, som man kan tage for pålydende.

Jeg oplever at vores bevidsthed om os selv og vores tilstand fungerer på nøjagtig samme måde. Hvis vi ikke oplever situationen på alle bevidsthedsplaner, er vi tilbøjelige til at lave konklusioner, som er baseret på tidligere oplevelser og ikke på det NU vi konfronteres med.

Kan vi vurdere oplevelsen på alle planer, er vi ikke i tvivl om sandheden i den og kan forholde os ærligt til den.

Hvis vi kun oplever noget fysisk, kan vi kun forholde os fysisk til det.

Det er o.k., men vi skal vide, at vi kun har forholdt os fysisk til det og ikke selv brygge videre på oplevelsen ved at hæfte konklusioner på, som har med tidligere oplevelser at gøre, men i stedet gå ind og opleve den fuldt ud, hvis vi vil forholde os til den på mere end det fysiske plan. Det kræver mod, men det er vejen til et liv med Gud.

Har vi afskåret os selv fra at opleve vores fysiske krop, er det umuligt at få en fyldestgørende og sand åndelig oplevelse, som har relevans for lige netop os. Oplevelsen bliver en regulær kollektiv oplevelse. åndelige oplevelser rummer al materie, men har ikke den helt personlige værdi, hvis den er adskilt fra vores egen fysiske bevidsthed.

Vores fysiske krop er som en vejviser for vores individuelle plads i det fælles bevidste.

En åndelig oplevelse. En oplevelse med Helligånden, som vejleder, kan gøre os bevidste om, hvad der skal gøres, men ikke lige bestemt, hvad der er vores opgave i det. Her må vi ind og mærke vores egen krop, og hvad den fortæller os.

Måske kan vi se alle de andres fejl, men ikke vores egne. Se hvad de andre har forsømt, men ikke se, hvad vi selv skal tage fat på.

Det forlyder ofte: Jeg vil så gerne gøre noget for andre mennesker. Det er næsten et skældsord at sige: For min egen skyld. For min egen skyld udelukker jo ikke at det også gavner andre, og det vigtigste er, at vi gør det for Guds skyld.

Det er grundlaget for al åndelig og intellektuel bevidsthed, at vi er på det rene med vores egne behov og reaktioner. At vi kender vores egen lille private bevidsthed.

At vi kender Guds plan med os og kan mærke den.

Den direkte vej til bevidsthed, er at blive fortrolig med sin egen krop og dens signaler.

Den fysiske krop er mere avanceret end den mest moderne computer, og styres af påvirkninger fra alle bevidsthedslag.

Hvor mange bevidstheder der er, kan vi kun gisne om.

Vi kan jo kun udtale os om det, vi har været i kontakt med, og måske vil vi blive ved med at opdage flere og flere, ligesom nye planeter bliver opdaget fra tid til anden.

Vor tids mange dagligdags irritationer i kropsfunktionen, oplever jeg som kroppens råb om hjælp og samarbejde.

Alt for mange stresssignaler overhøres og dæmpes med medicinering i stedet for at blive opfattet, som det råb om større hensyn og lydhørhed, som det egentlig er.

Vores overlevelsesinstinkt styrer en helt utrolig selvhelbredende mekanisme. Mister vi vores tro på os selv og vores individualitet og netop vores plads i samfundet og i hele sammenhængen, sammen med Gud, så svækkes vores evne til selvhelbredelse, hvilket viser sig som hyppige infektioner, allergier, eksem og andre stresssymptomer.

Det stabile grundlag for behandling af disse symptomer er derfor opbygning af selvtillid og genfindning af livsgnist, følelse af livsberettigelse, men allerførst kropsbevidsthed, for det er kroppen, der fortæller os i hvilke livssituationer, vi føler os truede, forsømte eller angste, og glemmer at lægge det for Jesu fødder.

Hvordan kan vi så tage fat? Skal vi alle sammen ud at løbe eller dyrke styrketræning, svømme eller cykle?

Kropsbevidsthed kan optrænes på mange måder, - bare det at blive opmærksom på åndedrættet og den almindelige dagligdags funktionelle bevægelse, er et godt skridt på vejen.

Stærk fysisk udfoldelse kan have en meget positiv virkning på psykiske frustrationer og angst for at overskride grænser, men det er en individuel vurdering.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at kroppen har det godt med den form for motion, som vælges som udgangspunkt.

I første omgang handler det om at tage beslutningen om at tage ansvaret for, at gå på opdagelse for at finde kroppens og psykens selvhelende kræfter. At lægge ansvaret inden for egne grænser og ikke ud hos samfundet og lægen og forældrenes fejltagelser o.s.v. Det er Gud og os det handler om.

Selvfølgelig er det vigtigt at bede om hjælp, og at se fejltagelserne i øjnene, - både egne og omgivelsernes, men “ I DAG “ handler om at have lært af fejltagelserne og have viljen til ikke at fortsætte med dem længere efter de er erkendt. Jesus døde for vores skyld og købte os fri med sit liv, til at begynde forfra.

De fleste former for misbrug begynder som smertelindring, for enten fysiske eller psykiske smerter, og overtages derefter af en angst for overhovedet at mærke, krop eller sind.

Vejen tilbage til kropsbevidstheden kan derfor være en voldsom rejse, men præmien er ikke helt uvæsentlig, for glæden og kærligheden vågner sammen med smerten.

Psykiske smerter er i de fleste tilfælde forårsaget af hændelser, som ligger mange år tilbage og derfor egentlig kun er reminiscensen af en oplevelse eller måske endda kun af en illusion af en oplevelse.

De fysiske sår er helet, men måske sidder angsten endnu i muskulaturen og i sindet.

Angsten for at det skal ske igen eller sorgen over manglende medfølelse, forståelse eller ensomheden ved omsorgssvigt.

Mange af os har været voksne i mange år og er vores egen omsorgsgiver, og alligevel går vi og længes og venter på omsorg.

Venter på at nogen skal stoppe os, når vi er trætte og sende os i seng eller varme os, når vi fryser og give os varme drikke og omslag eller massere vores forsømte krop.

Ikke mange formår at prioritere sig selv, men giver hellere andre den omsorg, de selv længes efter. Måske i håb om at få den retur.

Sker det ikke, skuffes de og føler sig endnu mere svigtet.

Det virkelige svigt kommer fra os selv.

Hvorfor altid sætte sig selv i anden række?? Fordi Gud har førstepladsen og hermed er vi beskyttet, men vi skal være lydhøre overfor Guds plan med os, for ellers er det, vi mister vores centrering og risikerer at gå vild.

I mit arbejde er det blevet mig meget bevidst at alkoholmisbrug, manglende immunforsvar og astma, samt allergier alle er sygdomme, som udspringer af omsorgssvigt fra personen selv.

Omsorgssvigt har været dagligdag i barndommen, og retten til at stille sig selv på lige med andre er så undertrykt, at det virker som om det overhovedet ikke er en realitet, at man kan give sig selv omsorg, og Gud er blevet glemt i al smerten.

Selvdestruktion og manglende egenomsorg og tro, gør det umuligt at ændre stabilt på livssituationen og medicinering af psykosomatiske smerter bliver i mange tilfælde blot en ny måde at flygte fra kropsbevidstheden og fællesskabet på.

Jeg kan ikke deltage i noget fysisk på grund af mine smerter.

Mit nye misbrug er legalt, fordi jeg har smerter.

Jeg vil gerne, men min dårlige... forhindrer mig i.....

Det er for dårligt ingen kan give mig et job.....

Jeg har prøvet alt..... De gør ingenting....    Lægen er åndsvag..... Det kan slet ikke betale sig, der er ingen som regner med mig......

Hvis liv er det, som passerer forbi???  uden det har kunnet betale sig at leve det???  Det kan være smertefuldt at se det i øjnene og giver endnu en grund til at flygte.

I DAG ER DEN FØRSTE DAG AF RESTEN AF MIT LIV.

Nedtællingen begyndte den dag jeg blev født.

Kunne det overhovedet betale sig at tage den første mundfuld luft, når vi skal dø alligevel?

Hvilke øjeblikke gør det værd at leve?

Hvor mange værdifulde øjeblikke skal der til, for at det kan betale sig?

Og fortjener vi det overhovedet, hvis de andre ikke også tager deres part af livet?

Næste måned springer Bøgen ud, - alene den oplevelse er en hel vinter værd, - måske et helt liv.

Jeg forundres over, at jeg så ofte kan glemme det i vintermørket.

Hvor mange oplevelser har du haft, der gjorde det værd at holde gang i dit liv?

BEVIDSTHED

Jeg tror, at de bevidste øjeblikke, er dem, der får os til at nærme os Evigheden.

Hvis jeg tegner bevidstheden, som en funktion af tiden, kan jeg se, at det ser ud til at være sandt

Er det ikke en vidunderlig tanke? Ingen dommedag, - ingen skærsild, men blot modet til at være bevidst tilstede i nuet, sammen med Gud og vandre de stier, han har tilrettelagt for os.

KROPPENS FORUDSÆTNINGER 

Når vi fødes er rygsøjlen bøjelig og ustabil. Den skal støttes, når vi ikke ligger på et fast underlag, og vi er ikke i stand til selv at flytte os fra vores opholdssted.

Den første tid øver vi os i at løfte hovedet og vende os om på maven. Vi lærer at kravle og at sidde op uden støtte og at rejse os op ved borde og reoler.

Efter et lille årstid bliver vi i stand til at rejse os op i det fri, ved lynhurtigt at forskyde tyngdepunktet i kroppen, og næste fase er at gå og løbe.

Det giver en utrolig udfoldelsesmulighed og hele verden skal undersøges i hastige bevægelser.

Vi løber, kravler, hopper og danser og bliver for alvor fortrolige med det fantastiske redskab til transport og bevægelse, som vores krop er.

Når vi trænger til opladning, spiser vi og sover, og så går det forfra med at opdage nye ting i den verden, vi nu er i stand til at bevæge os i.

Vi begynder så småt at adskille os fra vores mor og bevæge os længere og længere væk, for at gøre os vore egne erfaringer, selvom det giver mange fysiske og psykiske knubs at stå på egne ben, er det spændende og lærerigt.

En af de vigtigste erfaringer vi gør, er at lære loven om tyngdekraften, - og loven om at een kraft udløser en modsat rettet kraft af samme størrelse i modsat retning.

Det giver oplevelsen af smerte, når vi støder mod noget hårdt og erfaringen med at vælte, hvis vi tillader tyngdepunkt at falde udover understøtningsfladen.

Vi lærer at spænde musklerne og afværge faldet, når situationen ikke tillader, at vi formår at flytte tyngdepunktet inden for understøtningsfladen igen.

Lav forskellige forsøg med kroppen i forhold til tyngdepunktet og bevægelsen.

Hvor er tyngdepunktet, når I går fremad?

Hvor er tyngdepunktet, når I sidder?

I hvilken bane bevæger tyngdepunktet sig, når I bøjer Jer fremover?

KRÆFTER

Loven om at en kraft udløser en modsat rettet kraft af samme størrelse, gælder både i den fysiske verden og i den psykiske og følelsesmæssige.

Du får igen, hvad du giver ud!

Du ligger som du reder!

Du høster som du sår.

Du ser i spejlet (omgivelserne) det billede, som du selv reflekterer.

Det er drøn hårdt at erkende, men når først erkendelsen er fordøjet, har man virkelig et redskab at arbejde med.

Det giver nemlig mulighed for selv at få markant indflydelse på sit liv.

Hvis man på den måde får det man beder om, er det tiden at gøre status over, hvad man virkelig gerne vil opnå, og hvad det er, der indtil nu har afholdt en fra at få det.

Hvad har fået een til at handle anderledes, end det man allerhelst ville. Hvorfor har man ikke selv været sådan som man gerne ville have andre skulle være mod een?

Hvad er det for normer og mønstre, der har lavet rod i vores evne til at udnytte denne uhyrlig enkle livslov, så den gav os optimale livsvilkår?

Hvordan kan vi magte at ændre disse mønstre, og hvor i vores krop har fastlåsningen manifesteret sig?

Og hvor er Gud og løftet om at vores bønner skal blive hørt, i vores dagligdag.

Betragter man et dyr i naturen, ses dyrekroppen som oftest levende og aktiv, vejrende og lyttende, eller i smuk bevægelse, hvor bevægelsen forplanter sig fra fodsålerne og op til toppen af hovedet, i en stadig rullende bevægelse.

Hvis mennesker bevæger sig på denne måde i vores kultur, dømmes de ofte, som udfordrende, oversexede og skabagtige.

Desværre er det at give efter for naturlige behov ikke velset, og det at være naturlig forveksles med det at være primitiv.

Den del af vores naturlige impulser og signaler som vores forældre, godvillige tanter og større søskende ikke har pillet af os inden skolealderen, forsvinder nemt i de første skoleår. Vi lærer at gennemtænke og kontrollere vores impulser, inden vi handler, for at undgå ubehagelige konfrontationer med personer af en anden opfattelse.

Vi lærer at tilpasse os de krav, som de, der skal vurdere os, stiller.

Glemmer måske endda, at det er Gud, der er vores Far og Mester og som har al magten og æren.

Vi giver andre mennesker retten til at vurdere, om vi er værdifulde eller ej.

Det er svært at holde fast i sin egen personlighed under disse vilkår. Holde fast i, at vi er Guds børn, og derfor unikke individer, og alle har de kvaliteter vi skal bruge. Vi skal blot fremelske dem.

Det lille barn placeres på umagelige stole i alt for lange perioder, og den fysiske aktivitet nedprioriteres mere og mere op gennem klasserne.

Det er ikke mere kroppen, men skoleklokken der fortæller, hvornår det er nødvendigt at gå på toilet, spise eller bevæge sig.

Selv behovet for at synge, råbe eller tale skal nu passes ind i bestemte sammenhænge, alt efter lærerens forventninger, humør og overskud og ministeriets pensumkrav.

Tiden hvor de voksne jubler ved enhver ny reaktion, hvor barnet prøver sig selv af, er forbi.

Det kræver meget af både lærer og elever at balancere i en verden af udfordringer og begrænsninger, dømmekraft og vurderinger, og kroppen kommer ikke upåvirket gennem nutidens velmente pædagogiske indoktrinering.

Den lille naturbevidste krop er helt overgivet til samfundets signaler om anerkendelse, præstationer og hastværk.

Mange børn er allerede stressede inden skolealderen af larmende hektiske institutioner, med meget lidt rum til den enkeltes behov for solitude og fred til at opdage verden i sit eget tempo og i sin egen rækkefølge og til stille bøn.

Selv forældrene har som regel ikke tid til at opleve barnets behov og egen rytme, men må lynhurtigt indpasse barnet i deres egen verden af stress og ambitioner.

At den lille krop får udslet og nervøs mave, eller flere allergiske reaktioner, som giver uro og aggressivitet, er ligesom ikke noget, der kan gøres noget ved, hvis samfundet skal køre videre i de allerede fastlagte rammer.

Som voksne skal vi huske, at vi selv kan vælge at ændre på vores hverdag og vores reaktion på kroppens signaler, og bede Gud om hjælp til at lægge de dårlige vaner og mønstre af os.

Ingen af os er i tvivl om at en væddeløbshest skal have rigelig hvile og frisk luft, sund mad og motion, for at yde sit bedste, men ikke mange har den samme respekt for sin egen krop i forhold til ydeevnen.

Hvis vi forventer en præstation af et dyr, ved vi det er vigtigt at rose og belønne og respektere, når opmærksomheden ikke mere kan fanges om opgaven.

Jeg vil her præsentere Jer for en bevægelseslære, som yder kroppen den fulde respekt, som den del af naturen den er. Jeg håber meget I vil nyde det og få ligeså godt udbytte af den, som jeg har fået i de år jeg har udviklet den.

Min basisuddannelse er yogalærer, hvilken jeg har suppleret med massage, kinesiologi, lydterapi, kraniosakralterapi og andre alternative ideer, og har sammenfattet de bedste oplevelser med almindelige naturvidenskabelige erfaringer og oplevelsen af min egen krops reaktioner og ikke mindst med min tro på Guds almægtighed og tilgivelse i Jesu navn.

 TYNGDEKRAFTEN OG DEN opadgående kraft som den udløser.

VERTIKALBEVÆGELSE

Når tyngden modtages ned gennem kroppen, udløser den en opadgående kraft af samme størrelse,  når den rammer understøtningsfladen.

Newtons lov er ikke Newtons opfindelse, men en natur lov, der har eksisteret så længe, der har været bevægelse til, og det siges at al skabelse begyndte ved The great big BANG, med Ordet og Ordet kom fra Gud.

 Altså, at alt liv og bevægelse begyndte ved vibrationerne skabt af lyd.

I biblen står der, at al skabelse begyndte ved ordet, og at lyset blev skabt som en følge af det. Svingninger af forskellig art er i hvert tilfælde grundlag for liv. Det er også vores indikator til at skelnen imellem liv og død, - om der er bevægelse eller ej.

Hvis du kan bevæge din krop, er du i live. Jo mere bevægelig des mere livfuld. Vi kan finde mange udtryk, som bekræfter denne sammenhæng i almindelig talebrug, (At ligge dødstille.- At være livlig  (lig en i live - meget bevægelig))

Ofte tillægger vi ikke kroppen den store opmærksomhed, medmindre den giver os smerter.

Hvor kommer smerterne fra?

Kommer de fra hjernen eller fra kroppens celler?

Er smerten kun et tegn på modgang eller er smerte noget, vi kan bruge konstruktivt?

Kommer smerten af for meget bevægelse eller for lidt bevægelse? Bliver vi slidt, hvis vi bruger kroppen rigtigt?

Kan vi genskabe nedslidte flader?

Betyder det noget, om vi er psykisk belastede, mens vi bevæger os?

Har vejrtrækningen nogen betydning for kroppens slidstyrke.

Har bevægeligheden i alle kroppens celler en betydning for den samlede vitalitet?

Jeg tror vi alle har vores eget svar på disse spørgsmål, som svarer til den indfaldsvinkel, vi har til situationen.

Inde i midten er der stille og lyst-

Der kastes ingen skygger og skabes ingen resonans.

Inde i midten er Gud-

Der hvor ”jeg er” bor, når egoet har sluppet sit tag og givet plads.

Inde i midten af smerten, er der stille, for smerten er blot kampen for at slippe fri,

I midten af smerten er friheden -

I midten af smerten forsvinder angsten for smerten

og friheden bliver født.

Når du/jeg ikke mere er bange for sandheden

og retfærdigheden. Bliver vi fri.

Din vilje ske -  Lad det Du har forberedt ske -

Friheden er overgivelsen til Ånden -

At lade Gud virke gennem sig.

Så er det ikke mere mig der råder,

men Herren som virker i mig.

Hvordan kan man lade Gud virke gennem sig?

Og vide at det er sådan det ”er”?

Man skal først give plads til Ånden.

Nogle er i stand til at gøre det, blot ved at bede og ønske.

Andre kan hjælpe processen på vej

ved at rense sindet for egoisme

og kroppen for spændinger.

Spørg dig selv hvorfor -  med hvilken hensigt

du vil rense din krop og dit sind???

Hvis svaret er for at komme Gud/Gudsvæsenet nærmere

og for at give plads til Helligånden,

for at leve i overensstemmelse med det bedste i dig selv og søge at sprede lys og glæde omkring dig.

Så er du på rette spor.

Det er vores opgave at sørge for, vi ikke klistrer os ind i hinandens krav/løfter og forventninger.

For hvis skyld?  For Guds/Gudsvæsenets skyld.

Hvis vi skal kunne bruge ordene: Du ligger som du reder, som står i bibelen, og som mange af os har fået hældt ukærligt over os i situationer, hvor vi har dummet os og mere havde brug for lidt konstruktiv hjælp, så skal vi have overskuddet til at gå ind og se på, hvor det er, vi har sat vores muligheder til, og hvorfor vi gjorde det.

Kan vores smerte være noget vi pålægger os selv for at straffe os? eller for at slippe for at deltage i noget, vi ikke har lyst til, men ikke tør sige fra til?  eller kan smerten være en gammel smerte, vi ikke har fået sluppet?

Hvorfor vælger vi at slide os selv op? og er vi i stand til at bryde vanen? slider vi os selv op for at give andre dårlig samvittighed? eller fordi vi tror vi er skabt til at slide os op for andre?

Bliver du ligeså træt af at danse en glad aften, som af at løbe ærinder for chefen efter du egentlig skulle være gået hjem?

Har du problemer med at arbejde, når andre holder fri? synes du alle skal lave lige meget?

Trækker du vejret lige frit i stressede og i morsomme arbejdssituationer?

Hvis du begrænser din vejrtrækning, - ved du så hvorfor.?

Påvirker din vejrtrækning din ydeevne og dit humør.

Føler du dig godt tilpas efter hårdt fysisk arbejde?

Efter motion? efter du har sovet.

Er du god til at svede?

Virker din fordøjelse?

Hvis ikke? tror du så, du kan gøre noget ved det?

Forudsætningen for at kunne gøre en indsats for eget velbefindende og livskvalitet er, at vi definerer for os selv, hvad disse begreber indebærer, og at vi analyserer vores egen egentlige situation og ser på, hvor den ikke stemmer overens med vores billede af den ideelle livssituation.

 .

Hvad betyder livskvalitet for dig?

Tror du det er det samme for andre mennesker?

Tror du livskvalitet er bestemt af vores sociale status?

eller har det noget at gøre med klima, - eller kultur i det land du bor i?

Hvis du helt selv kunne vælge, tror du så du kunne bestemme dig?

Se på de valg du har gjort - og dem du har opgivet at tage-

Hvad forhindrer dig i at have din ønsketilværelse?

Tror du på Gud?  På en styring større end du selv? På skæbnen?

Eller hvad tror du på? Eller har du mistet troen? Hvad kan give dig troen tilbage?

Enhver plante som vokser i naturen viser tydelig at den er underlagt Naturens livslove.

Newtons lov gælder for al materie – levende og dødt.

Frøet, som ligger i jorden lader roden gro nedad og spiren opad. Vælter planten i blæsten, begynder den at gro opad fra den nye understøtningsflade, og forsøger ofte endda at skabe en ny rod i denne.

Når vi mennesker bevæger os, er det ikke blot for vind og vejr, men ved velovervejede bevægelser, som fremmer den aktivitet, vi er i gang med at udføre.

Vi burde være i stand til at følge den samme naturlov, dog uden at slå rødder, da vi til forskel fra planterne er bevægelige i forhold til Jordens overflade og vores næringskilder.

For at bevæge os og udnytte den opadgående kraft, skal vi være i stand til at forskyde tyngdepunktet i kroppen og dette kræver at ryghvirvler og andre led er bevægelige i forhold til hinanden.

Hvis vi er bevidstløse og udenfor hjernens (tankens) påvirkning, er kroppen bøjelig i alle retninger, hvor det er mekanisk muligt.

Det betyder at vi, for at bringe den optimale bevægelighed tilbage i kroppen, skal omkode hjernens signaler.

Vores kropsceller er en dagbog, som er kodet med alle de oplevelser, som vi har haft, lige siden undfangelsen. Måske bærer vi endda på vores forældres oplevelser via DNA.

Mon ikke du kender smerten i kroppen, som opstår i det øjeblik, du bliver forskrækket. F.eks. hvis en dør smækker, eller noget falder ned, eller en bil bremser hårdt. 

Ligeså snart årsagen til lyden bliver kendt og angsten driver over, forsvinder smerten.

Hvis vi færdes i et angstfyldt miljø og ustandselig bliver sat i denne situation, bliver smerten og anspændelsen nemt kronisk..

Eller vi mister lydhørheden og vælger at lade være med at lade os påvirke, - mister vores opmærksomhed.

Angst kan ligge i vævet omkring sår og brud og til stadighed udløse alarmberedskab i hele kroppen, hvis ikke vi får den episode, der har startet den, bearbejdet og kodet ud.

Hvis vi eengang har væltet på cykel ved at køre over en kantsten, vil hjernen hver gang vi kører over en kantsten, sende besked til kroppen om at være på vagt, - og måske endda genskabe smerten , som blev udløst af faldet, et kort øjeblik.

Denne reaktion kan være hensigtsmæssig for at huske os på, at vi skal være agtpågivende, men hvis årsagen til at vi væltede, var at cyklen var i stykker, eller en hund løb ind i os eller en anden fare, som ikke har med kantstenen at gøre, og som derfor ikke mere er aktuel, så er det hensigtsmæssigt at få kodet kropsreaktionen om, så vi igen kan køre over kantstene, uden at stresse kroppen unødvendigt.

Kan du finde nogle eksempler på lignende episoder i dit liv?

Lad os sammen finde nye positive indkodninger, og bede Gud om at blive frigjort fra angsten, bede om tilgivelse for, at vi går vores egne veje, uden at bede om Guds vejledning og beskyttelse.

Paulus skriver i sit brev til Efeserne, at alle gode gerninger er tilrettelagt. Vi skal blot vandre dem.

Vi skal finde vores sti og gå trygt på den, sammen med Gud.

HORISONTALBEVÆGELSE

Udover den opadgående  og nedadgående kraft er vi også påvirket af en indadgående og udadgående energibevægelse.

Hvis du strækker armene ud til siden i skulderhøjde, vil du mærke tyngden af trykket af armenes vægt. Da armene ikke har noget understøtningspunkt, som kan aktiveres for at bære armene, må muskelkraften sættes ind, og spændes op, som vejrene på hængebroen.

Dette vil, hvis ikke det gøres med opmærksomhed på energicirkulationen fra understøtningsfladen, give anledning til mælkesyredannelser i musklerne og derfor træthed og ømhed samt kolde skuldre og fingre.

Hvis derimod bevidstheden sendes til fødderne og toppen af hovedet, og energistrømmen sendes fra disse til hjertecenteret midt i brystkassen og i en stadig udadgående strøm, til fingerspidserne, så vil armene i løbet af kort tid bære sig selv.

Du kan sammenligne det med varme luftstrømme, som bærer et svævefly. Dine arme og fingre vil blive varme, frie og lette.

Oplev hele tiden kroppens mulighed for at flytte tyngden hen, hvor understøtningen udløser løftet. Lad kroppen åbne sig.

Tygdekraften er Gaven fra Gud/Gudsvæsenet, som gør os i stand til at bevæge os frit.

Hvis vi ser på den psykologiske side af menneskets kropsreaktioner og sammenligner dem med en blomst, giver det et fint billede af den fysiske krops for og bagside og dens reaktioner

Vi åbner os og lukker os i forhold til om  mgivelserne lyser på os og giver os varme og velvære, eller lader os i mørke og kulde.

Blomsten åbner sig i morgensolen ved at forlænge indersiden af kronbladene, og lukker når den trænger til hvile og beskyttelse for nattekulden, ved at forlænge ydersiden af kronbladene.

Altså en stadig vækst.

Vi kan sammenligne vores for og bagside med vores fylde i forhold til omgivelserne og i forhold til os selv. D.v.s. hvis vi gør os selv mindre synlige, for at få de andres lys og accept, kan det sammenlignes med at vi åbner vores forside,  på bekostning af en stram og formindsket bagside. Eller vi formindsker forsiden for at trække os ind i os selv og være i fred for de andres krav og forventninger og åbner op for os selv, men på bekostning af vores kontakt udadtil.

For at være i evig vækst som blomsten, skal vi åbne os mod omgivelserne ved at åbne forsiden, men uden at gøre det på bekostning af os selv, vores moralbegreber, drømme og mål. Vi skal turde vise klart og tydelig, hvem vi er og lade bagsiden være åben. Blomstre, som det frø Gud har lagt.

Kan du finde eksempler i din dagligdag på situationer, hvor du kravler ind i dig selv for at beskytte dig mod omgivelserne?

Kan du huske, hvad det er, du er bange for?

Kan du finde situationer, hvor du farer ud over dig selv for at holde omgivelserne på afstand? (aggressivitet)

Kan du finde sammenligningen i din krop med måden du trækker vejret på?

Vi har en harmonisk fysisk krop- et rum inden for hvilket vi kan handle.

Ikke mange af os udnytter det fulde potientale. Vi kan udvide vores udnyttelse af vores rum betydeligt ( både det fysiske og det psykiske), ved at lægge mærke til vores åndedrag i de forskellige  livssituationer. Vi kan styrke vores psykiske tilstand ved at træne åndedrættet, og vi kan styrke vores fysike helbred og ydeevne, ved at arbejde med vores psykiske tilstand.

Hvis du gør dig bevidst om din vejrtrækning i dagligdagen, vil du lære meget om dig selv.

Når vi har brug for at vende os ind og lære os selv at kende, må det være med bevidstheden om, at det omkring os måske er af en anden mening end vi, uden at det behøver at ændre vores. Også selvom det er på bekostning af den umiddelbare accept og af samhørighedsfølelsen.

Fællesskabsfølelsen er ofte baseret på fællesskab omkring fælles interesser, meninger og evner.

Derfor giver det en helt speciel følelse at blive medlem af en sekt, en religion, et politisk parti en ungdomsklub o.s.v. Det føles trygt at have samme mening, men kan være stillestående. Hvis man altid bekræftes i sine synspunkter, giver det ikke umiddelbart nogen udfordring til at betragte tingene fra nye synvinkler.

Hvis vi alle har den samme drøm om samhørighed - og jeg mener ægte samhørighed, hvor vores mål er den naturlige sammenhæng med respekt for det enkelte individs individualitet,- også vores egen, så skulle vi efter min mening kunne rumme samhørigheden og individualismen samtidig  uden at miste trygheden.

At rumme dualiteten giver balance.

Jeg tror, vi alle har en ubevidst længsel efter denne tilstand, og at det er Guds nærvær og kærlighed, som giver os frimodigheden til at være os selv.

Vi skal kunne udholde at være alene med vores mening og livsopfattelse og vide, den har en plads i helheden, sammen med Gud.

Ligesom en rød blomst skal kunne holde ud at folde hele sin farvepragt ud, selvom den står på en mark med lutter blå blomster, og samtidig føle sig som en blomstermark. Marken føler sig som et landskab og landskabet som et land og landet som en jord og jorden som en galakse og galaksen som universet alt sammen skabt af Gud og derfor perfekt i sin opgave.

Måske er vi alle i evig vækst på vej mod det største, samtidig med, at vi opløser os selv i mindre og mindre partikler, som alle indeholder de samme egenskaber. Derfor kan vi klone og gensplejse udfra den enkelte celle.

Måske er vi egentlig stadig svingningerne fra den første lyd, - samtidig med at universet manifesterer sig som en samlet enhed af fraktaler skabt af denne lyd.

Måske ligger forskelligheden i hvor mange ens fraktaler vi udnytter. Hvor mange brikker er der i det store puslespil, og fylder vi alle vores brik ud, og nøjes vi alle med at fylde vores egen brik

Lav øvelser hvor du mærker begrænsningen i at forkorte forsiden--

og bagsiden--

Mærk friheden i bevægelsen, hvor væksten holdes levende ved at fremprovokere bevægelsen ved den modsatte sides forlængelse

.

Når du har mærket det og kan arbejde bevidst med det, kan du måske mærke at væksten forstærkes, også i den passive side af kroppen? - og efterhånden i din bevidsthed.

Opløsning i vektorer.

Skal vi udnytte tyngdekraften til at bære kroppen i alle former for bevægelser, kan det være en hjælp at repetere loven om kræfter, som siger at en kraft kan opløses i 2 mindre kræfter med en anden retning.

Det er meget vigtigt at være opmærksom på understøtningsfladen, da det er herfra kraften udløses, og derfor herfra vektorerne udspringer. Åltså, enhver bevægelse har rod i understøtningsfladen, - fødderne i opretstående stilling , sædeknuderne i siddende stilling, rygsøjlen i liggende stilling o.s.v. Kraften kan dog være fordelt på flere understøtningsflader, - f.eks. hænder og knæ.

Når du har lært at arbejde med rygsøjlen som en vægtstang, som kan ændre længde og bevæge sig som en cykelkæde, der bevæger sig rundt om tandhjulet, hvor dette er bevægelsens centrum. Så kan du begynde at opløse den store bevægelse i mange små bevægelser.

Forestil dig den store bevægelse som en kraftlinie bestående af mange punkter, som alle opløses i mindre vektorer.

Denne bevægelse vil få kroppen til at rulle som bølgerne ruller mod stranden og som træernes grene vifter i den lette vind. Bløde bevægelser, der hænger sammen og fordeler belastningen over hele kroppen, - til forskel fra stakatobevægelser med fuld kraft på, som hårde bølgers slag mod bolværket og træers pisken i stormen.

Den hårde koncentrerede målrettede bevægelse er meget resourcekrævende og stressfremkaldende og kun beregnet på kortvarige krisesituationer, som virkelig kræver en markant kraftpræstation. Disse bevægelser er ofte ødelæggende og destruerende.

Hvis stresssignaler ikke kodes ud af musklerne efter en kraftpræstation ved med bevidstheden at erkende at faren er drevet over, vil musklerne blive ved med at reagere i de voldsomme målrettede bevægelser, som ikke mere har en relevant funktion i forhold til den ønskede bevægelse, men er alt for resursekrævende.

Situationen kan sammenlignes med en computer, som på et tidspunkt er kodet til at skrive store bogstaver og vil fortsætte med at gøre det, til ordren kodes om.

De daglige gøremål skal gøres stille og roligt i behageligt tempo, hvor kroppen når at følge med i bevægelserne.

I kortere perioder kan kroppen sagtens arbejde hurtigt, hvis den bruges rigtigt. Pauserne skal blot overholdes.

ÅNDEDRÆTTET

Hvis du under enhver bevægelse følger dit åndedrags forplantning ud i kroppen, vil du bemærke huden blive varm og bevægelig, der hvor bevægelsen når frem. Derfor kombineres øvelserne hele tiden med åndedrætsbevidsthed.

Åndedrag - Ånd er blevet os givet ved fødselen, og fortsætter at arbejde i os, til ånden forlader os ved døden.

Man taler om at ånden kommer over os, når vi pludselig målrettede går i gang med en opgave. Eller vi er åndede, hvis vi siger noget, som ikke er helt forståeligt for tilhøreren.

Hvis vi er stressede eller angste, holder vi ofte vejret, - d.v.s. begrænser Livsånden i os.

Hvis vi spænder så meget, at vi besvimer, vil vi som oftest igen åbne op for livsånden, når vi bliver bevidstløse og ude af stand til selv at begrænse vejrtrækningen.

Dette er for mig en meget væsentlig side af livets balance. Vores balance mellem at overgive os til Ånden eller selv overtage og derved begrænse os, fordi vi kun kan handle alene på erfaringen, om det vi kender.

Hermed har jeg ikke fornægtet den frie vilje, for den er en meget vigtig del af denne balance, nemlig viljen til at lade Ånden komme over sig og handle i inspiration. At være inspireret udelukker tvivlen om at være på rette vej.

Måske synes du, det er mærkeligt, at jeg hele tiden symboliserer kroppen ved tankerne?

Det gør jeg, fordi jeg tror, at kroppen er den fysiske manifestation af vores tanker.

Jeg tror, at vores oplevelser ligger som erindringer i muskulaturen, og at enhver tanke i vores sind, styrer, bremser og stimuler den energi - de elektriske impulser i celleplastmaet, som jeg opfatter, som livsenergien.

Vi har efter min mening en grundenergi, som svarer til den energi, som alt er bygget op over.

Den er hos jøderne beskrevet som kabbalaens livstræ og hos buddhisterne, som chakraer, og på vikingernes og maoriernes dekorationer finder vi de samme spiralformede symboler. Offerpladser og gravpladser er bygget op med sten i bestemte formationer.

Et eller andet sted er jeg overbevist om, at naturfolk intuitivt har fornemmet langt større sammenhænge, end vi har været klar over. At ideen om fraktaler ikke var ukendt. At de fuldt bevidst kopierede de energifelter, de fornemmede Universet var opbygget af, her på Jorden, så de i deres dagligdag, kunne blive i stand til at fornemme, hvad der skete derude. Energimønstrene i de mindste atomer svarer til de løbebaner, som planeterne har omkring Jorden.

Når jeg lige har afsluttet mine kropsøvelser og lægger mig for at mærke kroppen, kan jeg fornemme energien ordne sig omkring mig, som jernfilspånerne lægger sig om en stangmagnet.

Jeg tror de enkelte celler har samme energimønster omkring cellekernens positive og negative pol, og at det er disses spændingsforskel, som ændres af vores tankemønstre. Når en celle mister sin spændingsforskel, har den mistet sin funktion i organismen og kan manifestere sig som kræftceller eller døde celler i eksem. Inden cellens svingning helt dør, bliver musklerne blot stive og kolde uden bevægelighed. For at cellerne skal forblive sunde og vitale, skal de deltage i vejrtrækningens bevægelser, hvilket de naturligvis kun er i stand til, hvis de bliver givet fri til det. Altså er uden spændinger.

Dette kan kaldes “det fuldendte åndedrag”

Vores knoglestruktur er underlagt en anden puls. Den kraniosakrale puls.

Denne puls opstår når cebralvæsken, som dannes i ventriklerne imellem hjernehinderne pumpes ud mellem disse og sætter kranieknoglerne i bevægelse. Denne puls stimuleres af harmonisk lyd, og begrænses af støjpåvirkninger. Pulsen kaldes den tredje puls til forskel fra hjertepulsen og åndedragspulsen. Måske skal disse tre pulse være synkroniseret på en helt bestemt måde, og er med til indbyrdes at regulere hinanden. Måske stimuleres de af hver deres sanseindtryk..

Når jeg når endnu dybere i afspændingen, kan jeg mærke energibevægelsen i kroppen, som løber fra fødderne og krydser i energipunkter langs min rygsøjle op til toppen af hovedet. Venter jeg endnu lidt kan jeg mærke energien pulsere indefra og ud og udefra og ind, som om jeg vender vrangen udad, så det, der var inde bliver ude, og det, der var ude bliver inde.

Jeg tror det er vigtigt at oplevelsen af at alt er bevægeligt bibeholdes, også selvom kroppen fysisk er stiv og usmidig. Konstitutionen og bevægeligheden kan forbedres væsentligt blot med fine små bevægelser og en mental oplevelse af at det, der sker i det små også sker i det store.

Hvis vi hver især gør noget for vores egen balance i krop, sind og ånd, har vi været medvirkende til at genetablere balancen i universet og ikke mindst fået en større livskvalitet og kommet nærmere det fælles mål.

Da det du skal huske, er det du selv har oplevet, har jeg her lavet nogle sider, hvorpå du selv kan tegne øvelserne ind med de kommentarer, du har brug for.

Jeg vil gerne hjælpe dig, hvis du har brug for det.

Noget af det, der kan være væsentlig, er at få tegnet kraftlinierne ind, så du kan huske hvorfra stillingen begynder.

I begyndelsen vil vi lave øvelserne statiske, som stillinger, for efterhånden, som I bliver mere bevidste, at sætte bevægelse på, for til slut også at øge tempoet.

Husk at oplevelsen er din, og derfor har du hele tiden lov til at ændre din øvelse til det lige netop er den, du har brug for.

Det, jeg fortæller jer, er min sandhed, men derfor kan det godt være, at jeres er anderledes, eller at I skal følge en anden vej end min.

Brug hele tiden vejrtrækningen til at holde bevidstheden hjemme i jeres egen krop, så det bliver jer selv, I oplever.

Hav hele tiden bevidstheden om tyngdekraften og den modsatrettede kraft, som udløses i understøtningsfladen, med i alle stillingerne.

Det første og væsentligste arbejde ligger i denne teknik, - det at overgive sig og derefter mærke kraften rejse sig. Det er det, der i yogaen betegnes som kundalinikraften, og som først skal rejses, når kroppen er rede til det.

Denne kraft forstærker både de gode og de mindre gode fornemmelser i kroppen og skal derfor udløses i det tempo sindet overgiver sig til Ånden. Kroppen er rede, når den har indvilliget i at overgive sig til  tyngdekraften og åndedrættet, og sjælen følger automatisk med i udviklingen og bliver rede sammen med kroppen, hvis man gør det i den rigtige rækkefølge og ikke forcerer processen.

For at få mest muligt ud af øvelserne skal du ikke have spist tungt, eller drukket alkohol eller røget eller på anden måde have belastet kroppen umiddelbart inden.

Det kan give kvalme og hovedpine, hvis ikke du overholder det.

Find så vidt muligt et lyst, rent lokale med frisk luft. Om sommeren er det ideelt at være udendørs.

Du er, hvad du spiser og tænker. Så let, levende mad og positive tanker er med til at fremme processen til at opnå den højeste livskvalitet,

 “ en sund sjæl i et sundt legme.”

Lommer fulde af sten-

Runde glatte-

Slebet i tusinde år,

Fortæller om tanker,

Der blæser med vinden,

Og blandes med visdom -

Fra rytmen i vandet.

Smukke blanke sten,

Smukke tankers søgen

Efter hjerter, hvor de kan gro.

Jeg åbner mit hjerte for visdommens profetiske tanker.

Gå ud under himmelen og kald på Gud og tro på, at du får et svar og en ven for livet.

Nyd ”Hans” gaver. Smagen af saltvand på læberne og mågernes skrig i den klare luft. Glatte,

blanke sten, som har rullet i vandkanten og bekræfter uendeligheden.

Vindens kærtegn på

huden og dens strofer, når den suser om hjørnerne og hvisler i grenene.

Engens blomstermylder og skovbundens krydrede duft.

Spis uden angst for fordøjelsesbesvær af alt det vidunderlige, som er skabt til vores glæde og

”vær”/”bliv” den glæde Gud har skabt dig til.

Strål og lys, som en forårsdag. Det er det vi er skabt til og det er det, der glæder Gud.

Rens dig hver eneste dag for bekymringer og skyld og negative tanker. Tilgiv det, der gik

dig imod, og vid at du kan begynde på en frisk, hvert nyt øjeblik. Det er det, vi fik af Jesus,

da han døde for vores synders skyld.

Tænk, at vi har fået retten til at kompostere alt det ubrugelige i vores liv, alt det, der er tungt

at bære og som står i vejen for den plan Gud har med os.

Nadveren handler om, at rense os i Jesu blod og bygge os op af Jesu legeme.

Alt, hvad vi spiser, skal vi spise for Gud. Hverken mere eller mindre og af den ægte vare.

Efeserne 2:8-10

Thi af nåede er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er Gaven; det skyldes ikke

gerninger, så nogen kan rose sig.

Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette,

for at vi skulle vandre dem.

Min far såede altid Tallerkensmækkere på kompostbunken. Det prægede hele haven og har

altid fyldt mig med megen glæde med alle de glade gyldne farver og den krydrede duft.

Det er et godt symbol for, at når det ubrugelige og bremsende slippes, kan det give plads for noget smukt og brugbart.

Tænk at vi skal blomstre så smukt, til glæde for andre, når vi opgiver os selv og siger ja! til Helligånden. Tænk at alt er lagt tilrette for os af Gud, parat til at blive levet.

Her kan ikke engang Kraks kørselsvejledning eller en navigator konkurrere.

 En dag, jeg var på vej til sang på FOF, hvor jeg havde kørt utallige gange, glemte jeg at dreje,

hvor jeg plejer. Jeg var lidt sent på den, og jeg får jo kun den ½ time jeg betaler for, så det jeg kommer for sent er tabt. Jeg overså også den næste afkørsel og blev et øjeblik ærgerlig på mig selv.

Da jeg endelig nåede frem lige til tiden, konstaterede jeg, at der var vejarbejde ved den

vanlige indkørsel, som strakte sig forbi den næste, og den vej jeg havde kørt, var klart den hurtigste den dag. Tak Gud fordi du leder mig og gør min vej lettere, også selvom jeg ikke altid kan se det i øjeblikket. Det er vigtigt vi husker, at Gud ikke er forvirringens Gud, og at han ikke giver os sten, når vi beder om brød. Vær sikker på at du virkelig beder, om det du gerne vil have. Adskillige eventyr handler om, hvor svært det er at udtrykke de ønsker vi har. Det er lettere at beklage sig over, at vi ikke får noget eller får det forkerte, selvom vi slet ikke har gjort os vores egentlige ønsker bevidst, og ikke har formet vores bønner.

Vi har nok alle som børn stået med næsen mod ruden i legetøjsbutikken og leget, den vil jeg gerne have, sammen med en ven eller søskende. Vi vidste dog, at skulle vi gøre os håb om bare én ting af det vi ønskede os, måtte vi skrive en ønskeseddel og vise den til vores forældre.

Sådan må vi også vise vores ønskeseddel til vores Fader i Himmelen, og ikke kun beklage os til venner og familie over det, vi er utilfredse med.

Jeg var så privilligeret, at få mulighed for at være med til at passe mine forældre i den tid de var døende.

Mor fortalte en af de sidste dage, at hun havde besøg af Helligånden og fik besked på, at hele livet handler om at lære at opgive sig selv.

Jeg var på vej fra Århus, hvor jeg havde deltaget i et kursus og min søster havde afløst mig, og jeg skulle videre hjem til min lille familie på Djursland. Da jeg kørte ud af Århus mod Grenå, måtte jeg mod al fornuft alligevel køre tilbage til Randers til min lille mor. Hun modtog mig med ordene: det var godt du kom, for Helligånden har lige været her, og hun fortalte, at hun var blevet helbredt for den kræftsvulst, hun havde i sin eneste nyre. Hendes næste reaktion var, at det var pinligt nu alle havde været for at sige farvel og hun havde givet alle sine penge væk. Far var død 5 måneder forinden. Jeg beroligede hende med, at hun nok skulle klare sig økonomisk og at hun kunne tage ud og fortælle om Helligånden og det at være døende, men at hun måske blot var blevet åndelig helbredt og at kroppen stadig var slidt op. Sikke et held sagde hun. Derefter sagde hun:

Sig til alle mennesker, at det er vidunderligt at dø, når man har levet.

De sidste dage blev hun helt gennemsigtig, næsten lysende.

Både far og mor gav udtryk for, at der var fantastisk på den anden side. Mere end vi nogenside kunne forestille os, men de måtte ikke fortælle mere udførligt om det.

Vi oplevede, at de trods en periode med morfin begge var medicin og smertefri de sidste 3 døgn.

 Gå med glæde og tro.

Bevæg dig og arbejd i glæde og frihed.

Hvil dig med glæde og fred.

 Syng- syng- syng.

Sang giver resonans i alle kroppens hulrum og lyden/svingningerne gør krav på at

spændingerne slippes, så klangrummet kan forme den rene tone. En ren og sand tone kræver

velformede klangrum.

Jeg personligt tror, at vi ved at lytte til stemmens klang, kan vurdere om det, der bliver sagt

er sandt. Når det er sandt, dannes der overtoner, og vi kan både mærke og høre om ordene er

fra Gud.

Når vi synger flere sammen, løftes tonerne i fællesskabet til harmonier, som igen danner

overtoner. Som Jesus sagde, der hvor 2 eller flere er samlet, der vil også jeg være.

Fællessang er den direkte vej til Guds nærvær, når den synges fra et ærligt hjerte, og vi

bliver løftet op af vores medsøstre og brødre til en fælles katedral af lovprisning.

Vores kroppe bliver villige instrumenter, fyldt med dejlig musik og Guds nærvær.

 Jeg har haft den fornøjelse at deltage i retræte på Øm kloster, hvor katolikken og musikprofessoren Igor Retsnikoff ledede gregorgiansk lovsang, som selvrenselse og som helbredende sang. Det er så smukt og så fyldt med Gudsnærvær.

Jeg kunne høre både dyrene og planterne tale i de dage og til sidst sang jeg ikke selv, men åbnede blot munden og tonerne fandt selv sine klangrum i mig, som i en stor orgelpibe.

Da jeg kom hjem efter en uge og hældte vand i badekarret, dannede lyden af vandets plasken, overtoner og den smukkeste musik fyldte badeværelset. Jeg har hørt vinden suse om et vejskilt og danne overtoner, så blæsten fyldtes med musik, som fra et helt symfoniorkester.

Jeg har hørt vinden spille som englesang om tagudhænget, den dag min far blev begravet.

Når vi åbner vores sanser, er alting fyldt med musik, fra det højere plan. Gud vil så gerne give os alt det smukkeste han har, men vi skal have ører at lytte med og øjne at se med.

Ligesom der ikke kommer billede på fjernsynsskærmen uden antenne, kan vi heller ikke modtage Guds gaver uden at åbne for modtagerne i vores sjæl, uden at sige ja til Helligånden, som er vores forbindelsesled til Jesus, som er vores direkte forbindelse til Faderen.

Jesus er vores filter, som sørger for vi ser og oplever Gud i de mængder, vi kan klare det.

Gudsvæsenet er så stort og mægtigt, så sammensat, så uforståelig kraftfuldt, at vi må se det i små bidder.

Min far og mor, sagde begge inden de døde, at det var så fantastik og smukt, at det var ubeskriveligt og at vi som levende i Verden, slet ikke kunne begribe det.

Min mor sagde lige inden hun døde: Hils alle mennesker og sig: det er vidunderligt at dø, når man har levet, og hils alle hvalerne og delfinerne, som synger så smukt gennem havene.

Hun fortalte, at Helligånden var hos hende og fortælle, at det eneste det handler om for os mennesker, er at opgive os selv.

 Tjae! Så bruger vi et helt liv på at dygtiggøre os og blive populære og anerkendte og så er det så simpelt.

Opgiv dig selv og gør plads til Helligånden. Hvor er det heldigt, at få lov at vide det.

GOD ARBEJDSLYST

OG MÅ ÅNDEN KOMME OVER DIG